Intern venteliste

Ønsker du dig en ny lejlighed i A/B Halfdan?

Se den aktuelle interne venteliste

På den interne venteliste kan du som andelshaver skrive dig op, hvis du er interesseret i at købe en anden lejlighed i ejendommen. Hvis du overtager en lejlighed via den interne venteliste, mister du samtidig din placering på den interne venteliste. Det er dit eget ansvar at blive skrevet på listen igen, hvis du har lyst til det. Det koster desuden 1.600 kr., hvis du benytter dig af din plads på den interne venteliste til at købe en anden lejlighed i foreningen.

Opslag i porte og opgange samt via mail til dig vil informere om ledige lejligheder. Opslagene hænger der i ca. 10 dage, og hvis du har interesse i lejlighederne, skal du meddele det skriftligt til administrator, inden fristen udløber. Den interesserede køber, der står øverst på ventelisten, får lov til at overtage lejligheden.

Hvis du vil læse mere om den interne venteliste, så se vedtægterne § 13, som du kan downloade her.

Vil du skrives op på den interne venteliste?
Hvis du er andelshaver og gerne vil skrives op på den interne venteliste, så send en mail til administrator Tina Jørgensen på tij@admdk.dk