Al fremleje af andelsforeningens lejligheder skal godkendes af bestyrelsen.
Der skal fremlægges en skriftlig kontrakt mellem beboer og fremlejer. Månedlig leje (der skal svare til beboerens nuværende leje) samt start- og slutdato for fremlejeperioden skal fremgå af kontrakten.
Et fremleje kan ikke være længere end to år, og kontrakten kan ikke forlænges med samme person som fremlejer.